Havnen i Malmø 1894
H Fra arkivet
Køb mere plakater – spar mere
10 % ved 2 plakater · 20 % på 3+
Rabatten trækkes automatisk ved kassen.
4,9 gennemsnit fra tusindvis af anmeldelser
1-3 dages leveringstid
Gratis klimakompenseret fragt
Historien bag motivet
Malmø har historisk set ikke haft nogen naturlig dybvandshavn bortset fra en lille rende med to meters dybde øst for den ældre del af Malmø ind mod Kirseberget. Renden forsvandt i løbet af 1700-tallet, og helt frem til slutningen af århundredet anvendte man i stedet en lang træbro, som strakte sig ud i havet, til at føre varer ind til Malmø fra anløbende skibe.
Broen var dog ikke en holdbar løsning, og vejrets kræfter i form af vind, bølger og is sled hårdt på broen. Reparationerne var så hyppige, at Christian IV indførte en ekstra broskat for at finansiere vedligeholdelsen.
Skibe med større dybgang end to meter måtte ankre langt ude i Øresund, hvor de var udsat for uvejr. Den første “rigtige” havn begyndte at blive anlagt i slutningen af 1700-tallet med det mål, at store både skulle kunne lægge til direkte ved broen for at undgå omlastning.
I 1820 var arbejdet fremskredet så langt, at havnen nu havde to stabile moler og en vanddybde på op til fire meter på det dybeste sted. Tyve år senere, i 1840'erne, blev havnebassinet udvidet, og området omkring havnen blev inddæmmet.
I 1856 blev banegården i Malmø indviet, og det fik en enorm betydning for havnens rolle; nu kunne passagerer gå direkte fra toget til københavnsfærgen eller videre mod kontinentet.
Fotograf: Axel Sjöberg | Skabt: 1894.
ramme medfølger ikke.
Bemærk, at billederne beskæres en smule forskelligt afhængigt af, hvilken størrelse du vælger. Læs mere om billede og billedkvalitet her: FAQ.
Fuldend stilen:
Havnen i Malmø 1894
Hvad vores kunder siger
- Lignende produkter
- Sidst viste produkter
Eksklusivt papir
Vores plakater man er trykket mat papir i museumskvalitet ved 230 g. Papiret har en blød overflade med en subtil tekstur og en varm tone, der giver motiverne en fantastisk dybde og rig farvegengivelse.