Västmanlands landskabsvåben

En smuk tegning med det heraldiske våben for landskabet Västmanland fra 1800-tallet.

Västmanlands landskabsvåben var med ved Gustav Vasas begravelse i 1560 og bestod dengang af et brændende bjerg, som afbildede Sala sølvmine. Ganske snart blev våbnet dog omformet til tre brændende bjergtoppe, som er blevet tolket på forskellige måder, blandt andet som de tre miner Sala, Norberg og Skinnskatteberg. Våbnet indgår også sammen med Närke og Värmlands landskabsvåben i våbnet for Örebro län.

Västmanland, beliggende i hjertet af Sverige, har en historie præget af både landbrug og industri. Området har været beboet siden stenalderen, men det var i middelalderen, at Västmanland begyndte at udvikle sig markant gennem etableringen af jernværker og minedrift, især kendt for Sala sølvmine. Mineindustrien blev en drivkraft i regionens økonomi og kultur, og minerne i Västmanland spillede en vigtig rolle i Sveriges økonomiske historie. I løbet af 1900-tallet gennemgik regionen en industriel omdannelse, hvor især byer som Västerås blev centre for energi og teknologisk innovation. I dag er Västmanland et dynamisk län med en blanding af gammel industr tradition og moderne teknologiudvikling.

Teksten oven over våbnet lyder: Vestmanlands Vapen.
Nederst til venstre står der: "Sveriges Rigs- og Landskabsvåben. Fastställda af Kongl. Majestät. Efter teckningar af Prof. M. AD. Hildebrandt i Berlin. Utgifna af Carl Arvid Klingspor."